Bevissikring-Digitalt

70 13 63 23

...

Hacket eller snydt? Hjælp til virksomheden

En kunde ringer om en mærkelig faktura. Bogholderen har betalt til et nyt kontonummer. Microsoft advarer om et login fra et fremmed land. Firmaets Facebook-side poster ting, ingen har skrevet. Hacking og svindel rammer virksomheder fra mange sider, men det første råd er det samme: sikr sporene, før I rydder op. Logs udløber, regler bliver slettet, og en nulstillet konto kan ikke fortælle, hvad der skete.

Find jeres situation herunder, og gå videre derfra.

Hvor står I?

En mailkonto er hacket

Angriberen har haft adgang til en postkasse og har måske læst med, oprettet regler eller sendt mails i jeres navn.

→ Få hjælp: Undersøgelse af en hacket mailkonto i virksomheden

I har betalt til svindlere

En falsk faktura, en mail fra “direktøren” eller et opkald, der lød rigtigt. Ring til banken først.

→ Få hjælp: Hjælp efter CEO-svindel eller en betalt falsk faktura

Nogen udgiver sig for at være jer

Jeres kunder får falske fakturaer, et domæne ligner jeres, eller en profil bruger jeres navn.

Hjemmeside eller sociale medier er overtaget

Cyberangreb, ransomware eller tabt udstyr

Det skal I gøre først, uanset situation

Forsikring, krav og myndigheder

Efter et angreb skal virksomheden ofte dokumentere forløbet over for flere parter på én gang. Det er her, sikringen fra de første timer betaler sig.

Bliver sagen en tvist om, hvem der bærer tabet, har advokatsitet den juridiske vinkel. → Fakturasvindel via hacket mail: hvem bærer tabet?

Hvad en IT-sagkyndig kan svare på

En uvildig undersøgelse kan typisk klarlægge, hvordan angriberen kom ind, hvornår, hvad der blev set og sendt, om andre konti er ramt, og hvem i kæden der behandlede en betaling. Resultatet er en rapport med metode og forbehold, som bank, forsikring, kunder og jeres advokat kan bruge. Hvad der kan findes, afhænger af logning og licens, og af hvor hurtigt sporene sikres.

Hjælp fra Nielco IT

Nielco IT er John Nielsen, IT-sagkyndig med retssagserfaring, selvstændig siden 2009 og med mere end 30 års erfaring med IT-sikkerhed. Nielco IT sælger ingen produkter og arbejder i hele landet. Sikringen kan begynde samme dag, hvis det praktisk kan nås. Hastesager koster ekstra. Se, hvordan Nielco IT prissætter opgaverne. Ellers: Beskriv jeres sag.

Afgrænsning

Opgaven er virksomhedens civile spor: dokumentation til bank, forsikring, kunder, myndigheder og eventuelle tvister. Politiets eventuelle del af sagen ligger uden for opgaven. Se afgrænsningen.

Ring 70 13 63 23, eller læs om digital bevissikring hos Nielco IT.

John Nielsen, IT-sagkyndig

Står virksomheden med en sag?

Skriv kort, hvad der er sket, og om noget haster, så vender jeg tilbage. Kun civile sager og interne undersøgelser.

Tak for din henvendelse. Jeg vender tilbage hurtigst muligt.